Thomas von Westens misjonsstrategiifølge Jens Kiildahls manuskript"Appendix til Afguderiets dempelse, og den sande lærdoms fremgang" |
|
|
| "Disse afgudiske lapper, hvilke vandrede frem og tilbage paa fiældene, lod hr Thomas hente ned til sig; de som ikke vilde fylge med det gode, bleve tagne med magt; de som hentede dem, vare af hr Thomasis folk, som hr Thomas havde med sig, hvoriblant, saa som den fornemste, var hr Thomasis tienner og Famulus, og een deel af dem vare Skolemestere, som vare af lappe-slægt; saa og een deel af dem vare lapper, som vare blevne omvendte, da det i førstningen vare af de lapper, som af hr Thomas vare blevne omvendte paa hans forige reyse; men siden af de lapper, som bleve af ham omvendte paa denne reyse." (124) |
| "Da nu hr Thomasis folk havde ført afgudiske lapper ned af fiældene til ham, da frygtede de sig saare for ham; men hand tog ganske venlig, og kiærlig, imod dem, og takkede Gud i dere paahør, at den gode tiid da var kommen, at de med ham vare blevne samlede; thi den tiid (sagde hand) skulle blive dem en u-sigelig lykkelig, og glædelig tiid; han tilsagde, og lovede, dem, i største kiærlighed, al den tieniste, og alt det gode, hand kunde giøre dem; hand spurde den tiid ingen lap hverken aapenbar, eller hemmlig, omhvad afguderie hand havde bedrevet..." (124) |
| "da hr Thomas, paa samme forige reyse, med sine taler, og hierte-trængende Prædikener, ofte havde betaget lappernes hierter til at aabne dem til deres afguderies bekiendelse, holt dog denne frygt for livs straf dem meeget tilbage; men der denne samme frygt blev Kongen tilkiende given, da gav hand tvænde Allernaadigste Breve ud, det ene efter det andet, at lapper, som befantes, at have brugt afguderie, skulle aldeles intet lide derfor." (125) |
| "Af disse Allernaadigste Konge-Breve, som vare, efter Christi sind, og som christeligen udgivne, bleve lapperne saa dristige, at, naar de kun først af hr Thomas, og os, som fylgede med ham, fik videnskab om, at runen, ofringer, og andet afguderie, var af dievelen, til menniskers fordømmelse, og, derimot, fik kundskap om, at den lærdom, som da blev prædiket for dem, bestod af Guds Ord, til menniskers Salighed, da bekiendte de deres afguderie, og lode sig omvende. |