Fra Jens Kildal, "Afguderiets Dempelse" (ca. 1740):


Saavit er handlet om hr Thomasis arbeyde udj, at omvende afgudiske lapper; men ieg har ikke jiort beskrivelse over afguderiet; men, at ieg, her, à parte, skulle handle om lappers afguderie, efter som ieg baade selv hørdte lappers bekiendelser om det, saa og leste flittig i hr Thomasis Confessions bøger om det samme, anfører ieg, for tiden, at spare, kun noget af de groveste afguderiets Poster, hvilke da bliver 7.
 

1. Post om lappers siælers afkom, og hvor de komme hen; samt om deres legemers afkom, og deres endeligt.

Maylmen radien er lappernes øverste gud, og, til et barns afling, nedsender en siæl til Maderakka, hvilken hun hengiver til sine døtre Sarakka, Juxakka, og Uxakka, hvilke tilsammen boe i iorden, neden under gulvet i lappernes kiæld; Sarakka skal da lade voxe kiød omkring siælen i moders liv, og, om der ofres til hende, da giøre god barnefødsel; saa og, mod offer, giøre menstrua. Juxakka forretning er vel, at omvende pigebarn til drængebarn i moders liv; men hun vil have et got offer, om hun skal ville lade sig beqvemme til at forrette det, fordj, naar hun forvender pigebarn til drængebarn, da giver hun barnet hen til sin, og sin moders, og søstres, fiende Leybolmaj, som er gud for skytterie, til hvis exercitium barnet da, naar det til voxer, bliver tilholdet. (disse gudinder vil ellers, derforuden, have et à parte offer for bevilgelsen til, at barnet maae komme til Leybolmaj exercitium i skytteri, saasom hand er deres fiende, hvilke hand og holder i stor foragt, saa hand, for deres skyld, ved det, de ere qvindekiønets gudinder foragter alt qvindekiøn, hvor om i den her paa fylgende 2: Post.)
Uxakka skal, naar der ofres til hende, vogte paa døren, og tage vare paa barnet, naar det bliver født, og, naar det i sin tiid begynder, at gaae, vogte det for stød og fald.

Naar en lap døer, og hans krop forrodner, da staar den aldrig op igjen; men har lappen været sine guder lydig, da kommer hans siæl ned i Jabmeajmo (som ligger et stykke nede i iorden) hvor den faar en nye krop, og, efter at lappen da, en lang tiid, har været i Jabmeajmo, kommer hand op til Mailmen radien; men har lappen ikke været sine guder lydig, da kommer hans siæl til den meget onde Rota nede i Rotaymo, som ligger ganske langt nede i iorden, hvor den og faar et nyt legem; men lappen kommer aldrig der fra, og op til Maylmen-radien.



Tilbake

Utarbeidet av Roald E. Kristiansen til bruk for studenter ved
Institutt for religionsvitenskap, Universitetet i Tromsø