Fra Jens Kildal, "Afguderiets
Dempelse" (ca. 1740):
Saavit er handlet om hr Thomasis arbeyde udj, at omvende afgudiske
lapper; men ieg har ikke jiort beskrivelse over afguderiet; men, at ieg,
her, à parte, skulle handle om lappers afguderie, efter som ieg
baade selv hørdte lappers bekiendelser om det, saa og leste flittig
i hr Thomasis Confessions bøger om det samme, anfører ieg,
for tiden, at spare, kun noget af de groveste afguderiets Poster, hvilke
da bliver 7.
1. Post om lappers siælers afkom, og hvor de
komme hen; samt om deres legemers afkom, og deres endeligt.
Maylmen radien er lappernes øverste gud, og, til et barns
afling, nedsender en siæl til Maderakka, hvilken hun hengiver
til sine døtre Sarakka, Juxakka, og Uxakka,
hvilke tilsammen boe i iorden, neden under gulvet i lappernes kiæld;
Sarakka skal da lade voxe kiød omkring siælen i moders liv,
og, om der ofres til hende, da giøre god barnefødsel; saa
og, mod offer, giøre menstrua. Juxakka forretning er vel, at omvende
pigebarn til drængebarn i moders liv; men hun vil have et got offer,
om hun skal ville lade sig beqvemme til at forrette det, fordj, naar hun
forvender pigebarn til drængebarn, da giver hun barnet hen til sin,
og sin moders, og søstres, fiende Leybolmaj, som er gud for
skytterie, til hvis exercitium barnet da, naar det til voxer, bliver tilholdet.
(disse gudinder vil ellers, derforuden, have et à parte offer for
bevilgelsen til, at barnet maae komme til Leybolmaj exercitium i skytteri,
saasom hand er deres fiende, hvilke hand og holder i stor foragt, saa hand,
for deres skyld, ved det, de ere qvindekiønets gudinder foragter
alt qvindekiøn, hvor om i den her paa fylgende 2: Post.)
Uxakka skal, naar der ofres til hende, vogte paa døren, og tage
vare paa barnet, naar det bliver født, og, naar det i sin tiid begynder,
at gaae, vogte det for stød og fald.
Naar en lap døer, og hans krop forrodner, da staar den aldrig
op igjen; men har lappen været sine guder lydig, da kommer hans siæl
ned i Jabmeajmo (som ligger et stykke nede i iorden) hvor den faar
en nye krop, og, efter at lappen da, en lang tiid, har været i Jabmeajmo,
kommer hand op til Mailmen radien; men har lappen ikke været sine
guder lydig, da kommer hans siæl til den meget onde Rota nede
i Rotaymo, som ligger ganske langt nede i iorden, hvor den og faar
et nyt legem; men lappen kommer aldrig der fra, og op til Maylmen-radien.
Tilbake
Utarbeidet av Roald E. Kristiansen
til bruk for studenter ved
Institutt for religionsvitenskap, Universitetet i Tromsø