Fra Jens Kildal, "Afguderiets Dempelse" (ca. 1740):

2. Post. Om den foragt, som qvindekiønet er udj for Leybolmaj.

• Qvindes personer værdiges ikke, at gaae omkring det kiæld, hvor i en bysse ligger; fordj den er ham, saasom en gud for skytteri, tilhørende.
• fordj det er Leybolmaj, saasom en gud for skytteri, som giver skytteren biørn, værdiges qvinders personer ikke, naar biørne-skytteren kommer hiem-bærendes med biørne-kiødet, at gaae i selskab med mænds personer, at takke Leybolmaj med sang for hand gav skytteren biørn; men de skal møde skytteren med olderbark i munden, at sprøyte imod ham; og igennem den samme dør, som skytteren bær kiødet ind i lappe-kiældet, værdiges qvinders personer ikke, at gaae ind; men de maae gaae ind i Poskio (bag i kiældet) og, naar mænds personer har koget kiødet, værdiges qvinders personer ikke, at tage der paa med deres hænder; men der bliver af mænds personerne præsenteret dem kiød til munden paa en stikke.