Fra Jens Kildal, "Afguderiets Dempelse" (ca. 1740):

3. Post. Om Noyders, og andre afgudiske lappers runen.

• Noyden legger en ring paa Runbommen, og saa slaar paa den med en hammer, og ringen da beveges til den guds afmaling, som hielpen vil giøre.
• En Noyd, som er støre i afguderiets kunst, end de giemeniste, legger undertiden baya paa Rundommen i stedet for ringen, hvilken ved slaaen paa Runbommen gaar hen til den guds afmaling, som hielpen vil giøre, og saa reyser sig op i veyret, og bliver staaendes paa afmalingen ( danna baya har, hen ved en halv fingers længde, er træ-kantet, og saa bred i den ene ende, at den kand staae; men er spis i den anden ende.
• Den Noyd, som er iblant de allergroveste udj afguderiets kunst, holder Runbommen undertiden op under øret, og da giør spørsmaal til den om hvad han vil vide, og dievelen da svarer ham med lydelig røst af Runbommen paa det, hvor om hand spørger (thi dievelen er inde i Runbommen saaledes, som dievelen var inde i svinene i de gergeseners ægen, og dievelen underviser Noyden af Runbommen hvad hand skal giøre, ret ligesom dievelen talte af slangen til Eva hvad hun skulle giøre etc.).
• Noyder, naar de ikke har Runbomme ved handen, og giemene afgudsdyrkere, som ikke eyer Runbomme, runer saaledes ved en bysse, at de ophenger den i et baand, og saa giør spørsmaal til den om de skal giøre det eller det, da, til ney svar, beveges ikke byssen; men naar de atter spørger om de da skal giøre annerledes, saa, eller saa, da til ia svar, beveges byssen; ved et hæste-been runes og paa samme maade.