Fra Jens Kildal, "Afguderiets Dempelse" (ca. 1740):

4. Post. Om Noyders Spiritibus familiaribus.

En Noyd har Spiritus familiares udi 2. 3 eller 4 Passe vare; nemlig En Noid har mange Passe vare olmaj, og mange Passe vare neyda, saa, at om hand end har 4 Passe vare, saa har hand dog Passe vare olmaj, og Passe vare neyda i et hvert af dem; men en noyd har gemenlig ikke meer, end een Passe vare lodde, een Passe vare guli, og een Passse vare Sarva; En hver af disse boer kun i et af hans Passevare; dog kand det endelig vel hende sig, at en Noyd har 2 Passe vare lodde, een i et hans Passe vare, een i et andet; men 2 Passe vare guli har hand ikke; i et hans Passe vare kand hand have staaendes sin afdøde fader (eller en anden nær beslægtet) hvilken hand, efter accord, mod offer, har faaet op af Jabmeaymo til at være reyn-vogter af Passe vare 1. 2 eller 3 aar, og saa farer faderen (eller hvem hand har faaet til reyn-vogter) ned i Jabmeajmo igjen.

Naar nu en Noyd vil have Passe vare olmay til sig, for at spørge dem om raad udj et, eller andet, da kalder hand med sin gøuge-sang [joik] sin Passe vare lodde til sig, for at hand skal flyve hen, og hente til ham Passe vare olmaj; og saa som hand da giemenlig har bedre haab om et hans Passe vare, at dets olmaj skal komme til ham, end til et andet Passe vare om dets olmaj skal komme til ham, saa siger hand Passe vare lodde, til hvilket et af hans Passe vare hand skal flyve hen, for at begiere, at dets olmaj skal komme til ham, vil de ikke komme, saa sender hand denne lodde til et andet hans passe vare, komme da dets olmaj, saa spørger hand dem om hvad hand trænger om, at spørge, og faar svar der paa.

Naar Noyden setter gan ud paa andre, da bruger hand fornemmelig Vurnes lodde, og Passe vare guli der til, endelig og Passe vare lodde; ellers naar det angaar store ting, setter hand og Passe vare Sarva, og Passe vare Olmaj ud, hvilket gan dog ikke giør virkning uden paa afgudiske, eller vantroe mennisker (ex.g. i hemmelig aandelig handling fik hr Thomas af lapper, som hand i en vis fiæld-bygd havde faaet alle omvendte, mange vidne (ia vidne af en hver lap i sær) at de selv, førend hand kom op i samme fiæld-bygd til dem, holt alle samtlig den største Noyde-kionka og spanderte 14 oxe-reyn til offer for at faa gan udsat paa ham; men alt gan kom med en sær fart tilbage, og Noyderne, som havde giort ganen ud, kom i stor fare).

En Noyd setter undertiden gan ud mod en anden Noyd, hvilken da setter sin gan ud mod ham igjen; og da settes Passe vare Sarve ud paa begge sider, saa som de ere sterke til at gaae i strid. Naar saadant skier, da er det aarsagen, at der er den skik iblant lapper, at hvad for en Noyd, som er god for med sin gan, at holde andre Noyder fra sig, hand bliver udvalt til menighedens Noyd, og da faar den almindelige aarlige noyde-løn af hver mand. Naar nu 2 Noyder staar i val, hvem der skal blive menighedens Noyd og faae noyde-lønen, da bliver det den, som med gan er sterkeste.

Naar nu 2 Noyder har hver sat sin Sarva ud til striid mot hverandre, da gaar det saaledes til, at just det samme som overgaar disse stridende Sarva til at vinde, eller tabe, det selvsamme overgaard Noyderne selv til seyer, eller ikke seyer; stanger den ene Sarva hornet af den anden, da bliver den noyd syg, hvis Sarvas horn blev afstanget; dræber den ene Sarva den anden, da dør den Noyd, hvis Sarva blev dræbt; det skier og i denne striid, at saa træt, og udmattet, som en stridende Sarva bliver, saa træt og udmattet bliver den Noyd, som hand (samme sarva) strider for. Udj slig Noydens udmattelse kand det undertiden skie, at der kommer een af hans Passevare neyda, og giver ham til vederqvegelse af Passe vare kiase, at drikke.

Naar det hender sig, at en Noyd er saa stærk, at hand har 2 Passe vare sarva, een i et hans Passevare, een i et andet, da er hand frie fra, at nogen anden Noyd, som har kun een Sarva, tør vaave sig til, at sette gan imod ham, i haab, at overvinde ham; men selv bliver, uden hinder, menighedens Noyd, og giør da lapperne hvad tieniste hand af dem bliver begiert, at giøre, for à parte betaling derfor; og, i blant anden tieniste, som hand giør, saasom den fornemste, er, at hand, naar det begieres, giør reyse til Jabmeaymo: Dette skier saasom fylger:
Naar en lap bliver ganske haart syg, da trois, at hans siæl er kommen ud af hans legem, og ned i Jabme aymo, og Noyden og alle naboe-lapper, og slægtninge blive hentet, og noyde kionka bliver holdet. Samlingen beder da for den syge udj giøuge-sang, at Jabme akka for offer vil slippe den sygis siæl fra sig, at hun kand komme i hans legem igjen. Noyden runer i samme indhold; hand drikker og brændevin, og giør sig meget til; gaar hæftig omkring i tul paa knæerne; tager gloende ild i hænderne; skiærer paa sin haand med en kniv; tager Runbommen, at slaae paa; og naar hand da længe med stor iver saaledes har forholdet sig, falder hand død ned til jorden, og der bliver liggendes aande-løs 3: korters tiid, da hand, i midlertid, i sin Passe vare guli giør en reyse ned i Jabme aimo for der, at accordere med Jabme akka om offer til hende, for hun skal lade ham faae den syges siæl op med sig fra Jabme aymo, og til den syge igjen, og, saa som det i Jabmeajmo giælder paa Noydens løfte om saa, og saa, stort offer til siælens løsning der fra, saa giælder det og undertiden paa Noydens giesvindighed, at hand, ved sin Passe vare guli hielp, dødningene u-formærket, kand faae siælen hen fra dem snappet.

Og al den tiid, Noyden ligger aande-løs, maae absolut en qvindes person idelig, og u-afladelig, giøuke paa ivrigste maade, en deel, for, at paaminde ham om hans forretning i Jabme-aymo, og, een deel, for, at faae ham til livs igjen; og for denne saadan en høy fornøden gøugen, faar hun betaling af Noyden.

Naar Passe vare guli har førdt Nøyden u-skad op af Jabme-aymo, og til hans legem igjen, da begynder han at drage aanden, og røre sig, og saa forteller hvorledes hans reyse gik af, og vhor stort et offer hand maatte udlove til Jabme akka, førend hand, ved sin Passe vare guli hielp, fik den syges siæl fra hende, som hand da havde op med sig til den syge.

Nu dette er sagt om Noyderne, og deres Spiritibus familiaribus, hvor af seis, at de ligge saare dybt udj afguderie, og fordj de ere saa haart forbundne til dievlene, har de nød for at blive frie fra dem, naar de vil omvende sig, besynderlig om de ere omdøbte, og har faaet nemo guli i omdøbelsen; iten har brugt Maylmenradiens og Sarakkas alterens Sacrament, hvor om i de 2: her paa fylgende Poster.



Tilbake

Utarbeidet av Roald E. Kristiansen til bruk for studenter ved
Institutt for religionsvitenskap, Universitetet i Tromsø